Ny politik for mobile enheder på AAU

I løbet af de næste uger implementeres en ny politik for mobile enheder på AAU.

Politikken udrulles løbende i de enkelte områder, den er vedtaget af Informationssikkerheds-udvalget og er gældende for hele AAU.

 

Hvad går politikken ud på?

Implementeringen af den nye politik betyder, at mobiltelefoner og tablets med AAU’s mail- og kalender tilkoblet fremover bliver afkrævet pinkode, når de har været inaktive i 5 minutter.

 

Implementering

Indstillingerne implementeres automatisk. Hvis enheden ikke har en PIN-kode, skal der vælges en, og indstillingerne skal accepteres på enheden.  Derudover skal du ikke selv gøre noget og udrulningen burde ske uden komplikationer.

 

Mønstergenkendelse ikke understøttet

ITS har i forbindelse med ændringen foretaget tests, som desværre viste, at mønstergenkendelse (fremfor indtastning af PIN-kode) ikke er understøttet af AAU’s infrastruktur. Derfor vil du altså blive afkrævet pinkode, selvom du normalt har mønstergenkendelse på din enhed.

Ønsket om understøttelse af mønstergenkendelse indgår som krav til kommende infrastruktur.

 

Hvorfor ny politik?

Politikken har til formål at højne sikkerheden og beskytte fortrolige oplysninger, hvis du fx taber eller får stjålet din mobiltelefon. På AAU har vi valgt at kunne benytte email til sagsbehandling, herunder fortrolige oplysninger – og derfor har Informationssikkerhedsudvalget valgt at skærpe kravene til sikkerheden på mobile enheder – for din egen og for dine kollegers skyld.

 

Oplever du problemer i forbindelse med implementeringen, bedes du henvende dig direkte til support@its.aau.dk eller telefon 9940 2020.

 

Har du spørgsmål til politikken, er du velkommen til at kontakte Informationssikkerhedschef Gitte Melph (ciso@aau.dk).

Alle artikler fra ITS