Internationale supercomputer-kræfter i AAU-forskning

Internationale supercomputer-kræfter i AAU-forskning

Med afsæt i nationale såvel som internationale samarbejder spiller AAU en vigtig rolle i styrkelse og udbredelse af muligheder for værdifuld anvendelse af supercomputere i forskningen. Den internationale sammenslutning EuroHPC, som Danmark er en del af, er en af verdens førende inden for supercomputing og udgør netop en af de muligheder, som AAU-forskere har for at søge om supercomputer-kapacitet til forskningsaktiviteter. I artiklen her kan du få indblik i, hvornår og hvordan supercomputing kan styrke AAU-forskningen, og hvordan du søger om ressourcer.

Lagt online: 28.02.2022

Tekst: Marianne Fuglsang Welling Farsinsen, ITS. Foto: Colourbox

Med et mål om at udvikle, implementere, udvide og vedligeholde en verdensførende supercomputing- og datainfrastruktur i Europa sætter EuroHPC høje ambitioner. Medlemmerne af EuroHPC udgøres af Den Europæiske Union, private partnere og omtrent 30 europæiske medlemslande, hvoraf Danmark er ét af dem. Det betyder, at danske universiteters forskere kan søge om beregningskapacitet i forskellige skalaer og hos forskellige udbydere, der står for administration af ressourcerne. Thomas Arildsen, konsulent hos CLAAUDIA, der vejleder AAU’s forskere i supercomputing, fortæller om mulighederne i EuroHPC:

- Danmark har specifikt købt en anpart på EuroHPC’s supercomputer LUMI, hvor DeiC står for uddeling af en del og de danske universiteter har en anden del, de selv kan uddele af. Derudover er der også andre supercomputere i EuroHPC, som henvender sig til forskningsprojekter med behov for meget stor beregningskapacitet, og hvor ansøger har en del erfaring med supercomputing, forklarer Thomas.

En forskel for forskningen

Hvordan er det så lige, supercomputing gør sig relevant i forskningen – og i alle eller hvilken type forskning? Det er der nogle overordnede gode bud på. Thomas fra CLAAUDIA fortæller videre:

- Arbejder du i forvejen med noget i din forskning, hvor du kunne besvare nogle mere interessante spørgsmål eller få resultater med større detaljegrad, hvis bare du havde mere regnekraft, så er der et potentiale. Fysiske fænomener fra virkeligheden kan omregnes til matematiske formler og udgøre en model som er meget mere fleksibel at ændre, undersøge forskellige detaljer i, afprøve forskellige variationer over, og skalere større eller mindre, når først man har den. Det kan være bygninger, maskiner eller fysiske processer inden i en stjerne – når disse fænomener er modelleret matematisk inde i en computer, kan man vælge og fravælge detaljer for at lave en håndterbar model. Jo mere nøjagtig, man ønsker at gøre sin model, jo større beregningskapacitet kræver det, fortæller Thomas.

Et eksempel på dette, som vi alle sammen kan nikke genkendende til, er vejrudsigter. I dag har man store fysisk baserede matematiske modeller af, hvordan vejret opfører sig i et bestemt område, og jo mere lokalt vejrudsigten skal gælde og for jo flere dage, jo større beregningskapacitet er der behov for.

Andre typer forskning med potentiale for, at supercomputing kan gøre en forskel, kan handle om, at man har en enorm mængde data hentet fra virkeligheden. Det kan eksempelvis dreje sig om målestationer, der foretager prøver løbende flere gange dagligt, per time, minut eller oftere, og som sender data ind til en server. Det giver en enorm mængde data, som supercomputere kan hjælpe med at analysere, så processen ikke bliver begrænset af mandskab.

Hvordan kommer jeg i gang?

Der er flere indgange til at få gavn af de internationale supercomputer-kræfter hos EuroHPC. Det er som hovedregel udviklingstrinnet i det forskningsprojekt, der søges om ressourcer til, der er afgørende for, hvilken indgang til at søge, der skal benyttes. Thomas guider:

- Det er forskellige udviklingstrin, som er afgørende for søgemulighederne, fx forskningsprojektets behov for kapacitet samt den erfaring, som forskere på projektet har med supercomputing. Hvis der søges direkte hos EuroHPC, så er det kun forskere med en vis erfaring og med et meget stort behov for kapacitet, der kommer i betragtning. I CLAAUDIA kan vi selv tildele ressourcer på den del af LUMI-supercomputeren, vi råder over, og endelig kan der også søges om LUMI hos DeiC. Det letteste er at gå til os i CLAAUDIA, og så hjælper vi AAU’s forskere med at finde ud af,  hvad der er brug for, hvilke muligheder der er, og endelig hvordan der søges.

EuroHPC tildeler midler kvartalsvis, og helt aktuelt er næste ansøgningsfrist d. 4. marts 2022. Læs mere om EuroHPC på https://eurohpc-ju.europa.eu/

For beregningskapacitet i lidt mindre skala eller som et led i den første erfaring med supercomputing, kan LUMI ansøges om midler både via AAU og Deic. DeiC har løbende skæringsdatoer for ansøgninger, og åbner netop 1. marts 2022 for ansøgninger til bevillinger på de national anlæg for 2. halvår, hvor ansøgningsfristen hedder 2. maj 2022, se mere på https://www.deic.dk/da/Supercomputere/Sog-om-HPC-regnekraft.

LUMI-midler administreret af AAU tildeles løbende, for ansøgning og vejledning samt støtte til supercomputing for AAU’s forskere generelt, kontakt da CLAAUDIA, https://www.claaudia.aau.dk/