Fuldt potentiale til PBL

Lagt online: 29.05.2021

I takt med forårets komme spirer også håbet om snarlig fysisk tilbagevenden til campus på AAU. Det ser i skrivende stund lovende ud for både ansatte og studerende, idet myndighederne har igangsat en større genåbningsplan i takt med, at også flere og flere vaccineres. Det tegner lyst for AAU’s vartegn PBL, som i skyggen af corona har været tvunget til at stå på ét ben; nemlig online undervisning alene, i rigtig lang tid. Med udsigten til en fysisk tilbagevenden får PBL muligheden for at høste sit fulde potentiale, når også fysisk fremmøde og ikke mindst undervisning og læring bliver mulig i en kombination af fysisk og digital understøttelse.

- At vi kommer tilbage, giver muligheden for at arbejde med det digitale i fuld bredde, og ikke kun i forhold til online undervisning. Det vil alt andet lige give nogle nye og bedre muligheder for PBL, når undervisningen kan foregå i en kombination af både fysisk tilstedeværelse og digital understøttelse. Vi er i fuld gang med at forberede en indsats for ’Fremtidens undervisningslokale’, hvor vi skal se på, hvordan den teknologiske indretning af lokaler på campus bedst kan understøtte og styrke PBL i undervisning og læring i fremtiden, fortæller Jakob Cloos Bojesen, der er digitaliseringspartner for uddannelsesområdet og programleder for Digital PBL-sporet under digitaliseringsstrategien.

Fremtidens undervisningslokale

I hele det seneste år med corona har eksperter fra Center for Digitalt Understøttet Læring (CDUL) såvel som ITS haft stort fokus på at hjælpe underviserne med digitale redskaber til understøttelse af online undervisning. Det har drejet sig om at forhøje kendskab og tryghed til eksisterende redskaber og funktioner, som AAU allerede havde, men det har også været en stor opgave hele tiden at følge med i de yderligere funktioner og muligheder, som producenterne bag fx Teams, Zoom osv. løbende har udviklet – så de kunne anvendes i undervisningen til gavn for undervisere og studerende. Samtidig har medarbejdere fra Campus Service og ITS med speciale i de fysiske lokaler og mulige teknologier til indretningen fortsat haft mulighed for at afdække nye muligheder og være nysgerrige på, hvad fremtidens undervisningslokale ideelt rummer. Den fysiske indretning og teknologiske understøttelse på AAU bygger på erfaringer fra udlandet og andre uddannelsesinstitutioner, men sker i høj grad såvel også på baggrund af erfaringer og ønsker fra AAU’s egne undervisere og ikke mindst de anbefalinger og den viden, som CDUL tilvejebringer. ITS’ AV-koordinator Per Mouritzen fortæller:

- Vi ser lige nu på tre mulige teknologier i samspil med en særlig indretning i det fysiske lokale, som kunne være aktuelle at udbrede på AAU. Den ene type har vi allerede tilgængelig hos SAMF –Active Learning Spaces - hvor undervisningslokalet er indrettet med gruppe-arbejdspladser, der hver har én skærm, så man kan arbejde sammen om det, der vises på skærmen. Underviseren kan dele skærm til alle skærme i lokalet, men de enkelte grupper kan også præsentere for hinanden, så deres skærm vises til de øvrige grupper og underviseren. Forskning har vist, at man lærer bedre, når man sidder sammen i grupper. Der sker en hel anden synergi, fortæller Per Mouritzen.

På grund af corona har det dog endnu ikke været muligt at afvikle ret meget undervisning i lokalet, så Per ser frem til, at undervisere og studerende får flere erfaringer med oplevelsen og udbyttet af lokalet, så det kan vurderes, om det er en lokaleindretning og teknologiunderstøttelse, der med fordel kan udbredes til flere steder på AAU.

En anden type teknologi, som studerende og undervisere vil møde på AAU i fremtiden, er Sony Edge Analytics. Teknologien kan digitalisere det, der sker på tavlen i det fysiske undervisningslokale, samtidig med at underviseren filmes, og det giver dermed muligheden for, at undervisningen kan følges både fra lokalet, men også sendes direkte hjem til studerende, der følger med online fra en helt anden lokation. Sony Edge Analytics findes allerede på AAU, på Kroghstræde 3, hvor der er gjort gode erfaringer, og er i øjeblikket ved at blive indkøbt til Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor teknologien forventes klar til brug i undervisningen fra semesterstart september 2021.

Den tredje mulighed, som Per Mouritzen vurderer, vil få indflydelse på fremtidens undervisningslokale potentielt på AAU, er det, der i udlandet går under navnet ”virtual classroom” – og som herhjemme betegnes som ”undervisning fra studie”:

- Det er måske nok det vildeste, vi lige nu kigger ind i, fortæller Per Mouritzen og fortsætter:

- Man skal forestille sig et tv-/lyd-studie med en masse skærme, hvor det er tanken, at underviseren står foran skærmene, som hver især viser en studerende. Over skærmene er så kameraer, der filmer underviseren og sender live ud til de studerende. Billede og lyd understøtter oplevelsen af, at man er i samme lokale. Der er mulighed for at skabe meget nærvær, fordi underviseren kan se og høre alle og har alle oppe i stort billede, og den studerende har samme plads hele tiden – ligesom hvis vedkommende sad fysisk i et lokale. Denne type lokale kan på sigt formentlig minimere de nuværende fjernundervisningslokaler, som vi kender dem på AAU, forklarer Per Mouritzen.

 

(Eksempler på Active Learning Spaces fra andre universiteter i verdenen)

 

Vigtige erfaringer fra corona-året

Selvom undervisere og studerende ser frem til at kunne møde fysisk ind – og ITS og CDUL ligeså ser frem til at kunne understøtte flere typer af studieaktiviteter både fysisk og digitalt – så er erfaringerne fra coronatiden med online undervisning som eneste mulighed vigtige at få med i fremtidens overvejelser og indsatser i forhold til digital understøttelse af PBL. Rune Hagel Skaarup Jensen, der er digital læringskonsulent hos CDUL, fortæller:

- Vi tager alle erfaringer med fra coronatiden og ser på, hvad fungerer, og hvad gør ikke. Vi skal se på både det fysiske rum og på teknologier, herunder også måder at anvende teknologier på – fx hvordan man kan bruge rum i Teams, mens man også er fysisk til stede i lokalet og kan have øjenkontakt. Et af de værste scenarier er, at vi går tilbage og fortsætter, som vi plejer med de klassiske forelæsninger. Vi bliver nødt til at have nogle fysiske rum og lokaler, der understøtter, at vi kan være sammen på nye måder. Det handler om muligheden for fleksibilitet og for, at man kan være aktiv, selvom man ikke fysisk til stede, forklarer Rune Hagel Skaarup Jensen.

Et eksempel på værdifulde erfaringer fra coronatiden findes hos Anders Bonde på Institut for Kommunikation og Psykologi. Her har der hvert år siden 2014 – under normale omstændigheder, hvor corona ikke spænder ben – med stor succes været afholdt et 5-ugers camp-forløb for de studerende på 2. semester i kandidatuddannelsen på Kommunikation, som giver de studerende muligheden for at arbejde med cases fra den virkelige verden. De studerende får en forsmag på, hvor og hvad man kan arbejde med efter endt uddannelse og ikke mindst erfaring med virkelige udfordringer. Anders Bonde fortæller:

- Da det ikke var muligt at afvikle campen med fysisk fremmøde i år, har vi virkelig måtte prøve kræfter med de digitale muligheder, og det er faktisk gået overraskende godt! Vi undervisere lavede en base i Create (Rendsburggade 14) som en slags kontrolrum, hvorfra vi kunne hjælpes ad med at styre gæsteforelæsninger i Zoom og aktiviteter tilknyttet de fire cases i hver deres team på Teams. De studerende var delt ind i grupper som skulle afspejle afdelinger, man også vil kunne blive en del af ude i den virkelige verden som fx HR, SoMe, Branding og Medier. Såvel som ansatte, der i virkeligheden arbejder i sådanne afdelinger i virkelige organisationer, har de studerende også skulle holde deres afdelingsmøder online, fortæller Anders Bonde.

I forløbet kunne CDUL bistå med en læringskonsulent, som kunne agere support på campen, hjælpe med koordinering og komme med fif til værktøjer og online formidlingsteknikker. De studerende har givet en positiv tilbagemelding på campen og afviklingen af den, og Anders Bonde ser også tilbage på et godt resultat både hvad angår det egentlige fysiske output såvel som erfaringerne, alle medvirkende har fået med fra forløbet:

- Det har resulteret i nogle meget flotte grafisk-digitale slut-præsentationer, og de studerende har fået en massiv erfaring med, hvordan samarbejde, viden og udvikling på tværs imellem flere aktører kan fungere med et godt resultat til følge ved hjælp af digitale værktøjer. De her studerende har fået en ekstra digital kompetence med, som helt klart gearer dem til fremtiden!, siger Anders Bonde.

Rune Hagel Skaarup Jensen arbejder, sammen med sine kolleger i CDUL og ITS, på at gribe alle de gode erfaringer med digital understøttelse af læring fra coronatiden og lade dem gøre gavn i de fremtidige scenarier, vi kigger ind i:

- Fremtiden består af både fysiske rum, hvor der er plads til computere og skærm, men hvor fokus er på at være sammen og samskabe, men også af online værktøjer. Refleksion er vigtigt for læring! Ren online undervisning har en fare for at blive for effektiv. At gå til undervisning på et universitet og tilegne sig viden på dette niveau kræver tid til refleksion og til, at viden kan synke ind. Det sker også, når man fysisk går fra undervisningslokalet for at hente et glas vand eller snakker med forelæseren eller medstuderende de 5 minutter, inden undervisningen går i gang igen, og den mulighed vil kræve en kæmpe indsats i et rent digitalt studieliv, forklarer Rune.

- De erfaringer vi nu har på AAU, må vi omsætte til refleksion forud for tilrettelæggelsen af alle studieaktiviteterne. Det handler om at træffe bevidste valg om, hvornår en klassisk forelæsning giver bedst mening, og hvornår man beder de studerende engagere sig hjemmefra med online deltagelse versus at mødes fysisk i undervisningslokaler til fx kombineret forelæsning, gruppearbejde og fremlæggelse. Det starter med en fælles erfaring og viden om, hvordan mulighederne hver især bedst bidrager til den ideelle læringssituation for de studerende, og her har det seneste år virkelig givet os brugbare erfaringer. Vi ser frem til, at næste kapitel giver PBL flere strenge at spille på, slutter Rune Hagel Skaarup Jensen.