AAU logo

Midlertidig procedure for indkøb af IT-udstyr med levering på medarbejders hjemmeadresse

Vi har de seneste dage set et behov for bestilling af PC’er og MacBooks, så vi har i samarbejde CAS nu har fundet en metodik til at håndtere dette. Der er således etableret en midlertidig proces, så det vil være muligt at bestille PC’ere og MacBooks til levering på privatadresser. Processen opererer indenfor de rammer Morten Winterberg meldte ud i mail til alle institut- og afdelingspostkasser d. 18. marts, så samme proces skal benyttes af jeres rekvirenter (PC’en vil dog være varemodtaget af ITS og AAU-nummer er påsat).

Lagt online: 30.03.2020

Vore leverandører er i et vist omfang udfordrede af den nuværende situation, så varer der normalt ville være lagervarer, har nu længere leveringstid. Brug derfor gerne denne mulighed med omtanke, og kun hvor der er et akut behov for en ny PC f.eks. ved nyansættelser og særlige behov.

De maskiner, vi har på indkøbsaftale, er beskrevet i indkøbskataloget.

Bemærk at følgende maskiner lige nu er på lager hos vore leverandører:

  • THINKPAD T490 – 14” Kraftig bærbar
  • THINKPAD T590 – 15” Kraftig Bærbar med numerisk tastatur

Vi har i ITS et lager på over 100 Jabra Evolve 40 Stereo/Mono headsets, som specifikt er indkøbt for at være gode til Skype for Business – disse kan vi derfor levere med meget kort leveringstid.

Bestil i ehandelssystemet (Tricom) varenummer 6399-823-109 for stereo og varenummer 6393-823-109 for mono – disse er tilgængelige i favoritlisten ”AAU telefoni-tilbehør/Skype headsets”.

Ved bestiller af varer, som er på lager hos leverandørerne, forventer vi at kunne levere til hjemmeadresser inden for den normale leveringstid på 1 uge. Vi har lavet et setup, så der kan leveres i hele Danmark.

Vi håber, I vil tage vel i mod dette og bruge det med omtanke, så vi reelt kan hjælpe dem, der har et akut behov – vores muskel til håndtering af dette er meget begrænset i forhold til normal drift.

Såfremt I har behov for at blive vejledt, så send gerne en mail til support@its.aau.dk med et telefonnummer, hvor I kan ringes op, så vil vores indkøbere kontakte jer.

 

/Supporttchef Michael Collin