AAU logo
Skift adgangskode

Skift adgangskode inden 17. september

Som et led i den skærpede sikkerhed på AAU indføres der højere krav til AAU-adgangskoder. Dette sker som led i den fortsatte bestræbelse på at passe på AAU’s data. Når du har en god adgangskode, er du med til at sikre dine egne data og AAU’s data.

Lagt online: 04.09.2020

Tekst: Marianne Fuglsang Welling Farsinsen, ITS Foto: AAU

Det betyder, at vi skal bede dig skifte din adgangskode, så den lever op til de nye krav. Vi oplyser herunder metoder til adgangskodeskift – alle metoder tager hånd om, at den nye adgangskode, du sætter, lever op til de skærpede sikkerhedskrav.

Hvornår

Du skal skifte din adgangskode senest d. 17. september 2020. Herefter vil du ikke kunne logge ind på AAU-services, uden at have skiftet din adgangskode.

Har du skiftet password efter d. 2. september kl. 12:00, så behøver du ikke skifte adgangskode igen. Har du endnu ikke skiftet password efter d. 2. september kl. 12:00, så skal du skifte password igen - gerne i dag og senest d. 17. september.

Hvordan

Vi anbefaler, at du er fysisk til stede på campus med adgang til AAU-netværket, når du skifter din adgangskode. Der findes flere metoder til adgangskodeskift på AAU:

  • Skift adgangskode via din udleverede AAU-arbejdscomputer. Se vejledning på vores website (gælder kun ansatte).
  • Skift adgangskode via webmail. Log på mail.aau.dk med din eksisterende adgangskode og klik på tandhjulet i øverste højre hjørne, herunder ”Indstillinger”, ”Generelt”, ”Min konto” og endelig ”Skift adgangskode” nederst til højre på siden.
  • Skift adgangskode med NemID. Gå til www.nyadgangskode.aau.dk og følg vejledningen igennem løsningen.

Hvis en af ovenstående muligheder ikke fungerer for dig, så kontakt os endelig på support@its.aau.dk eller tlf. 9940 2020.

Hvor ofte

Din nye adgangskode skal fremover skiftes minimum 1 gang om året.

Yderligere information og kontakt

Du kan finde yderligere information i AAU’s nye password-politik og se gode råd til passwords på vores sikkerhedssite.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du ikke benytter samme adgangskode til din AAU-konto og andre services i AAU- eller privat regi. Har du behov for at kunne anvende og huske mange forskellige adgangskoder, kan vi anbefale dig at benytte en ”password manager”.

Husk: Din kode er din og skal ikke deles med andre. AAU vil aldrig bede dig om at oplyse din kode, heller ikke i supportsituationer.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til skift af adgangskode, er vi klar til at hjælpe dig enten i vores servicedeske, på mail eller telefon 9940 2020.