It Services

Guides

Guides til forskellige platforme og værktøjer

Her kan du finde guides, praktiske råd og best practices omkring de værktøjer og platforme, som kan bruges til digital forskningsformidling. Hver platform/værktøj har flere retningslinjer, som bør følges, både i forhold til det tekniske, praktiske og kommunikative i det. Læs derfor nedenstående guidelines for at få størst succes med din forskningsformidling.

Podcast

Før man begynder med at optage, er det først er det vigtigt, at have en klar ide om, hvad formålet med podcasten er, og hvem målgruppen er? Det er derfor en god idé at skrive dette ned og have det i tankerne, når I beslutter, hvordan podcasten skal laves.

Derefter er der følgende råd, som vil sikre et godt produkt.

  • +

    1. Tænk over opsætningen

    Overvej, hvad der vil give det bedste resultat i forhold til om der skal være flere, som diskuterer emnerne. Når du laver din første podcast, har du sandsynligvis en akavet følelse, da det at tale alene i en podcast er nyt. Det kan derfor være nyttigt at bede en kollega om at deltage.

     

  • +

    2. Lav et manuskript

    Det er en god idé at planlægge, hvad du vil sige. Manuskriptet er en god ide, da du vil have noter til en disposition over emnerne, så der er en rød tråd. På den måde undgår du også bedst fyldord og potentielt set forvirrende sidehistorier, når du skal optage. Husk at lytterne ikke har noget grafisk at holde det mod, og det skal derfor holdes simpelt, så det er nemt at følge. Ved at planlægge din podcast hjælper det dig også med at holde dig på sporet og det sikrer, at du taler præcist og forståeligt om din forskning (#ReachAAUt projektet).

     

  • +

    3. Hold din podcast på mellem 20-40 minutter

    Det er svært at tale om en ideel længde på en podcast, da emne mv. kan variere en del. Dog er det generelt en god tommelfingerregel, at holde den på mellem 20-40 minutter. Mange bruger podcast som en ekstra aktivitet mens de er på farten eller gør andre praktiske gøremål. Derfor er dette et passende tidsinterval at stile efter. Derudover er det også vigtigt at tænke på, alt efter hvor ”tungt” et emne det er, og at holde det forholdsvis kort, præcist, og let forståeligt.

  • +

    4. Minimer baggrundsstøj

    I podcast er det lyden, der er i centrum, og det er derfor meget vigtigt at tænke over, hvordan lytterne modtager din produktion. En måde at sikre den bedste kvalitet er ved at styre udefrakommende larm og fejl i optagelserne.

    Sæt dig et rum, hvor du er alene og ikke kan høre kollegaer, børn eller kaffemaskinen i baggrunden. Derudover er det gavnligt at tænke på, om stolen knirker samt huske, at din telefon skal være på lydløs. Du kan også risikere, at der er meget rumklang der hvor på optager, hvilket du kan undgå ved at bruge et klæde til at lægge over dig og mikrofonen, mens du optager.

    Ved at minimere eksterne lyde får man et produkt, der er nemmere for lytterne at koncentrere sig om.

  • +

    5. Brug det rigtige udstyr

    En anden måde at minimere støj, og gøre lydkvaliteten bedre er, at bruge en go mikrofon og generelt det rigtige udstyr. 

    Som ansat på AAU har du mulighed for at få hjælp og låne udstyr eller faciliteter til produktion af f.eks. video og podcast. En af mulighederne er, at låne en kuffert med alt det tekniske udstyr, som du får brug for. Udstyret kommer i en rullekuffert, også kaldet en trolley, som du kan tage den med dig.

    For at låne udstyr kan du som ansat skrive til vbn@aub.aau.dk og aftale nærmere. (ink til udlånssiden).

  • +

    6. Lav prøveoptagelse

    Lav en prøveoptagelse, hvor du lytter og vurderer, om lyden er fin, inden du går i gang og optager hele din podcast. På den måde kan du både tjekke om lyden er god, og om din disposition giver mening for lytteren.

Videoproduktion

I videoproduktion er det både lyd og billede, der skal fungere. Følg derfor nedenstående råd, for at få den mest vellykkede video.

  • +

    1. Hav styr på din beskæring.

    Hvis du frontalt filmer en eller flere personer, så sørg for ikke at have for meget luft over hovederne, men samtidig heller ikke være for tæt på. Det er en god ide at placere personen i billedet efter det gyldne snit, lodret og vandret. Personen bør være i den ene side af billedet, og øjnene i den øverste halvdel af billedet.

  • +

    2 . Undgå blandingslys.

    Blandingslys opstår, når det gule lys fra f.eks. indendørs lamper blander sig med det blå lys, der kommer udefra og ind af vinduerne. Det undgås ved at fjerne den ene af lyskilderne, enten ved at slukke lyset i rummet eller dække vinduerne af.

    Bliver billedet for mørkt kan man sætte LED-paneler op i den lysfarve, der matcher jeres valgte lyskilde, varmt eller koldt.   

  • +

    3. Husk dybde

    Det er en god ide at have noget i baggrunden, i stedet for at placere personen op af en hvid væg, da det skaber dybde i billedet. Sørg dog for, at baggrunden ikke tager over i billedet og er forstyrrende. Der kan let opstå rod og forstyrrende elementer i billedet, så det er en god ide at rydde op i baggrunden, før man optager.

  • +

    4. Lav altid en prøveoptagelse.

    Når I laver en kort optagelse og ser den igennem på en computer med det samme, vil i have mulighed for at tjekke, om alt virker, som det skal. Prøv at gennemgå opsætningen fra bunden, hvis der er noget der ikke virker.

  • +

    5. Tænk over tøjvalget.

    Undgå rødt tøj, da det har tendens til at ’bløde’, så kanterne bliver uskarpe. Tøj med striber kan give et distraherende bølget mønster på modtagerens skærm, når du bevæger dig.

Blogs

At skrive et akademisk blogindlæg er en fantastisk måde at formidle din forskning på og udvide dit netværk endnu mere. En blog giver dig mulighed for at få adgang til nye målgrupper uden for dit nære peer-community - for eksempel virksomheder og beslutningstagere. Ligesom andet digitalt akademisk engagement vil udgivelse af en blog ikke nødvendigvis oversætte til flere citeringer til dine publikationer, men det kan øge opmærksomheden på dit arbejde blandt praktikere og måske endda gøre, at du kan blive inviteret som keynote til konferencer eller fungere som en konsulent uden for den akademiske verden.

Blogs er stadig et af de formater, der giver mulighed for længere og dybere diskussioner. Samtidig tilbyder de dig en god måde at kommunikere din forskning bredere, uden at skulle beskæftige sig med copyright-spørgsmål, eller få professionelt udstyr.

  • +

    1. Indhold

    Skriv om de ting, du laver eller har gjort - eller bare konverter din seneste publikation til et indlæg.

    Din blog er ikke en forskningsartikel. Du kan skrive om forskningsideer, der endnu ikke er klar, men du kan derimod skrive om de eksperimenter, der mislykkedes. Det faktum, at det er en blog og ikke en forskningsartikel, giver dig mulighed for at skrive om alt dit arbejde, også blot præsentere korte resuméer af dit arbejde.

  • +

    2. Tilpas din blog til det ønskede publikum

    Brug lidt tid på at tænke på den slags mennesker, som du gerne vil nå. Er det et generelt publikum, nogle mere specifikke interessenter (almen dansker, fagfolk, virksomheder, beslutningstagere osv.). For at formidle korrekt og komme igennem med ens budskab, er det vigtigt at kende målgruppen og designe ens kommunikation derefter.

  • +

    3. Undgå fagspecifik terminologi så vidt muligt

    Hold din blog på et populærvidenskabeligt niveau, og undgå jargon, hvor det er muligt. Man kan ikke undgå alt relevant ordforråd eller referencer, men du bør prøve at gøre din blog tilgængelig for et mere generelt publikum gennem en mere modtagerorienteret kommunikation.

  • +

    4. Find din stil og opret en rutine

    Du kan skrive langformede essays om din forskning, eller du kan skrive korte artikler om nogle videnskabelige ideer. Med tiden vil du udvikle en stil og proces, men det er vigtigt at du fra start holder en rutine. At skrive blogs er en aktivitet, der hjælper dig med at opretholde en skriverutine.

Twitter

Twitter er en nem og simpel platform, der kan give dig mulighed for at formidle enkle meninger, spørgsmål eller holdninger uden brug af udstyr andet end en computer/telefon. Som akademiker er det relevant at bruge twitter fordi:

1: Du kan lave et tweet om nye publikationer og formidle din forskning

2: Hvis du også blogger, kan du linke til dit blogindlæg i dine tweets

3: Du kan følge andre akademikere for at nå et større publikum

4: Du kan bruge Twitter til at udforske ny forskning og retweete, hvis det er relevant

5: Du kan også søge feedback om dit indhold og også give det til andre

  • +

    1. Opret en Twitter Bio

    Selvom du bruger Twitter til forskningsformidling, skal du også sørge for at vise en vis personlighed. Vær informativ og skriv hvad du laver og nogle af dine interesser for at gøre din bio mere autentisk.

    Hvis du også blogger, er Twitter-bio et godt sted at linke til din blog.

  • +

    2. Hold det enkelt og post ofte

    Hvis du laver korte tweets, gør du det lettere for dit netværk at retweete. Ved at tweete regelmæssigt har du en bedre mulighed for at nå ud til flere nye og flere følgere.

  • +

    3. Brug billeder, videoer og gifs i dine tweets

    Brug billeder, videoer og gifs til at skille sig ud i dine følgers feed og få mere feedback. Dette er en måde at gøre dit indhold mere fængende og visuelt.

  • +

    4. Brug relevante hashtags

    Ved at bruge relevante hashtags forbedrer du din synlighed, og det bliver lettere for andre at finde dine tweets. Tænk på et hashtag som et nøgleord. Brug af hashtags er en fantastisk måde at sikre, at de rigtige mennesker ser dine tweets og ikke kun dem, der allerede følger dig. Enhver, der er interesseret i dit hashtag, kan læse dit indhold på grund af det specifikke hashtag, som du skrev.

    Begynd med et bredt hashtag, der er relateret til dit indhold. For eksempel noget bredt som #Science. Eksempler på andre relevante hashtags kan være #SciTwitter, #Research og #AcademicTwitter.

    En god måde at finde hashtags på er at blive inspireret af andre akademikere eller dine kolleger. Ellers er der platforme, der hjælper dig med at finde relevante hashtags. Ritetag.com (hyperlink) er et anvendeligt websted til dette. Webstedet vil både foreslå hashtags for at blive set nu eller hashtags for at blive set over tid. Dette er en god platform, hvis du kun har brug for inspiration til at finde relevante hashtags til dit indhold på få minutter.

    Undgå hashtag-overbelastning: 2-3 passende hashtags vil være nok til at sikre synlighed og opmærksomhed på din tweet.

  • +

    5. Find relevante at følge, og opsøg relevante følgere

    Twitter er en god platform til at oprette forbindelse til andre og få et større publikum. Følg andre med relevans inden for dit felt, og hvis de kan lide dit indhold, kan de også følge dig tilbage. Du får muligvis indflydelsesrige følgere på denne måde, og dette er kun begyndelsen på at oprette et netværk online.

    Det at engagere sig med relevante profiler på Twitter kan også være en forberedende aktivitet inden konferencedeltagelse, for at øge din synlighed samt arrangere korte kaffemøder under konferencer. Under konferencer kan livetweeting danne et fundament for deling af input fra f.eks. key-notes, interessante sessioner osv. og skabe en vej til engagement med andre eksperter inden for området.

    Mange tidsskrifter, konferencer og netværk har deres egen Twitter-konto. Tjek de relevante konti inden for dit felt; de retweeter ofte opfordringer til papers, ny forskning og feltrelevante aktiviteter.

    En anden tilgang til kortlægning af potentielle relevante interessenter er, at oprette dine egne Twitter-lister, hvor du kan skitsere relevante forskningstemaer og følge dem i et separat twitterfeed (f.eks. Ved at bruge TweetDeck). Hver gang du føjer en Twitter-bruger til en liste, får de besked og kan følge temaet og udviklingen af ​​listen. Dette er en glimrende måde at starte en uformel dialog med relevante profiler på.

  • +

    6. Del dine publikationer

    Deling af dine publikationer på Twitter kan være en nem måde at få feedback på, og måske vil det også resultere i nye følgere. Nylige undersøgelser viser, hvordan tweets om forskningsopgaver markant øger antallet af citations. Fremfor at gentage dit abstract, skal du opsummere de vigtigste fund eller centrale diskussionspunkter i 1-2 korte sætninger som en appetitvækker for læseren at følge. Husk at sende et link til tidsskriftet / research gate og VBN.

Udlån af video og podcast udstyr til forskningsformidling

Her samles alt praktisk information omkring de muligheder, du som ansat på AAU har, for at kunne udlåne diverse udstyr til at hjælpe med den digitale forskningsformidling.

Video og podcast

  • +

    Før du går I gang

    Inden du påbegynder optagelserne er der visse betingelser, som skal overholdes.

    Blandt andet skal oplysningspligten overholdes, og der skal indhentes samtykke fra alle deltagere, da billeder og navne er personoplysninger. En skabelon til samtykkeerklæring kan hentes her.

    Mere information om beskyttelse af persondata kan findes her (hyperlink - https://aaudk.sharepoint.com/sites/persondata). AAU Håndbogen har også en praksis vedrørende samtykkeerklæringer for kommunikationsområdet her.

    Nedenfor har vi valgt at fremhæve de vigtigste ting i forhold til samtykkeerklæring og oplysningspligt.

    • I forhold til indsamling af samtykke skal både samtykkegiver- og indsamler have et eksemplar af samtykket, hvis ikke det indsamles digitalt.
    • Opbevaring af indhentede samtykkeerklæringer med personhenførbar information (navn, mail eller telefonnr.) skal opbevares i Workzone, hvorefter eventuelle papirversioner skal makuleres.
      • Navngivning af dokumenter i workzone: [filnavn på billede/video/lyd]-[formål]-[dato(ddmmyy)]-[personnavn]. F.eks.: præsentationsvideo makeitreal- præsentation af arrangement - 070319-HeleneJensen.
    • I forhold til CopyRight skal ophavsretsloven følges, hvis der genbruges video, musik eller lydklip i en produktion. Dette kan du blive klogere på, på denne side.
    • Webproduktioner skal overholde de gældende regler i forhold til webtilgængelighedsloven. Loven sikrer, at webproduktioner er tilgængelige for folk med diverse handicaps, og det indbefatter derfor også video, podcasts og hjemmesider udarbejdet på AAU. Dette gælder også materiale, der er tilgængeligt på Moodle. Læs mere om de gældende vejledninger her.
      • Webproduktion, som er offentliggjort før 23. September 2020 er undtaget.
    • Derudover er der også en social-medie (SoMe) politik omkring erhvervs SoMe-profil, som du kan læse mere om her.

    Ovenstående er opsamlingen på de vigtigste punkter i forhold til lovgivningen og det er derfor vigtigt, at i selv undersøger de specifikke regler inden i går i gang. Husk også, at lovgivningen omkring optagelsen i offentligheden kan variere alt efter hvilket land udstyret bruges i. Kontakt Kontraktenheden og få mere rådgivning om GDPR eller søg selv efter svarende her.

  • +

    Før du går i gang

    Inden du påbegynder optagelserne er der visse betingelser, som skal overholdes.

    Blandt andet skal oplysningspligten overholdes, og der skal indhentes samtykke fra alle deltagere, da billeder og navne er personoplysninger. En skabelon til samtykkeerklæring kan hentes her.

    Mere information om beskyttelse af persondata kan findes her. AAU Håndbogen har også en praksis vedrørende samtykkeerklæringer for kommunikationsområdet her.

    Nedenfor har vi valgt at fremhæve de vigtigste ting i forhold til samtykkeerklæring og oplysningspligt.

    • I forhold til indsamling af samtykke skal både samtykkegiver- og indsamler have et eksemplar af samtykket, hvis ikke det indsamles digitalt.
    • Opbevaring af indhentede samtykkeerklæringer med personhenførbar information (navn, mail eller telefonnr.) skal opbevares i Workzone, hvorefter eventuelle papirversioner skal makuleres.
      • Navngivning af dokumenter i workzone: [filnavn på billede/video/lyd]-[formål]-[dato(ddmmyy)]-[personnavn]. F.eks.: præsentationsvideo makeitreal- præsentation af arrangement - 070319-HeleneJensen.
    • I forhold til CopyRight skal ophavsretsloven følges, hvis der genbruges video, musik eller lydklip i en produktion. Dette kan du blive klogere på, på denne side.
    • Webproduktioner skal overholde de gældende regler i forhold til webtilgængelighedsloven. Loven sikrer, at webproduktioner er tilgængelige for folk med diverse handicaps, og det indbefatter derfor også video, podcasts og hjemmesider udarbejdet på AAU. Dette gælder også materiale, der er tilgængeligt på Moodle. Læs mere om de gældende vejledninger her.
      • Webproduktion, som er offentliggjort før 23. September 2020 er undtaget.
    • Derudover er der også en social-medie (SoMe) politik omkring erhvervs SoMe-profil, som du kan læse mere om her.

    Ovenstående er opsamlingen på de vigtigste punkter i forhold til lovgivningen og det er derfor vigtigt, at i selv undersøger de specifikke regler inden i går i gang. Husk også, at lovgivningen omkring optagelsen i offentligheden kan variere alt efter hvilket land udstyret bruges i. Kontakt Kontraktenheden og få mere rådgivning om GDPR eller søg selv efter svarende her.

  • +

    Video og Podcast

    Som ansat på AAU har du mulighed for at få hjælp og låne udstyr eller faciliteter til produktion af f.eks. video og podcast. En af mulighederne er, at låne en kuffert med alt det tekniske udstyr, som du får brug for. Udstyret kommer i en rullekuffert, også kaldet en trolley, som du kan tage den med dig.

    For at låne udstyr kan du som ansat skrive til vbn@aub.aau.dk og aftale nærmere. Derefter kan kufferterne hentes ved Kroghstræde 1, 2.007, hvor ud- og indlån varetages fra. Som udgangspunkt kan kufferterne lånes i en måned ad gangen. Skal udstyret bruges i Esbjerg eller København, så skriv også til mailadressen ovenfor.

Indhold i kuffertene

  • +

    Podcast-trolley

    • Headset/hovedtelefoner (Sennheiser HD 65 TV)
    • Mikrofonsæt (Røde NT-USB) bestående af:
    • Mikrofon med beskyttelsesskum
    • Mikrofonfod
    • USB-stik med lang ledning (mikrofon til USB, så den kan tilsluttes computer)
    • Brugsanvisning
    • Standard PC med oplader og lydredigeringsprogrammet Audacity
    • Stikdåse med ledning (3m)
    • Placeringsvejledning (til kuffert)
  • +

    VIDEO-TROLLEY

    • Kamera (Panasonic HC-V800)
      • Med SD-kort på 256GB indeni
      • Oplader til kamera
      • USB til USB-mini stik (til dataoverførsel fra kamera til computer)
      • Brugsanvisning
    • Kamerastativ (Velbon EX-630)
    • Standard PC med oplader og video- og lydredigeringsprogrammerne Camtasia (https://www.techsmith.com/video-editor.html) og Audacity (https://www.audacityteam.org/)
    • Stikdåse med ledning (3m)
    • Placeringsvejledning (til kuffert)
    • Headset/hovedtelefoner (Sennheiser HD 65 TV)
    • Mikrofonsæt (Rødelink filmmaker kit) bestående af:
      • Modtager markeret "RX"
      • Sender markeret "TX"
      • Mikrofon med AUX-udgang
      • AUX til AUX-stik
      • Brugsanvisning til modtager/RX
      • Brugsanvisning til sender/TX
      • Lille pose indeholdende: Vindhætte (pels), Skumhætte (typisk på mikrofonen), Ekstra "hot shoe mount" til evt. at montere sender med
    • Bemærk: Det er muligt at låne LED-paneler til ekstra belysning. I en kuffert er der tre lyspaneler.

Kontakt

Er der yderligere spørgsmål til netværket, udlån af udstyr, eller mangler du hjælp til tilmelding?

Kontakt Dagmar Knudsen Fallesen, projektkonsulent på digitaliseringsstrategiens forskningsspor.

Mail: Dagmarkf@its.aau.dk

Telefon: 9940 7032

Mobil: 2622 9119