It Services

Guides

Podcast

For at låne udstyr, kan du læse mere her.

Hør man begynder med at optage, er det først er det vigtigt, at have en klar ide om, hvad formålet med podcasten er, og hvem målgruppen er? Det er derfor en god idé at skrive dette ned og have det i tankerne, når I beslutter, hvordan podcasten skal laves.

Derefter er der følgende råd, som vil sikre et godt produkt.

1. tænk over opsætningen

Overvej, hvad der vil give det bedste resultat i forhold til om der skal være flere, som diskuterer emnerne. Når du laver din første podcast, har du sandsynligvis en akavet følelse, da det at tale alene i en podcast er nyt. Det kan derfor være nyttigt at bede en kollega om at deltage.

2. lav et manuskript

Det er en god idé at planlægge, hvad du vil sige. Manuskriptet er en god ide, da du vil have noter til en disposition over emnerne, så der er en rød tråd. På den måde undgår du også bedst fyldord og potentielt set forvirrende sidehistorier, når du skal optage. Husk at lytterne ikke har noget grafisk at holde det mod, og det skal derfor holdes simpelt, så det er nemt at følge. Ved at planlægge din podcast hjælper det dig også med at holde dig på sporet og det sikrer, at du taler præcist og forståeligt om din forskning (#ReachAAUt projektet).

3. hold din podcast på mellem 20-40 minutter

Det er svært at tale om en ideel længde på en podcast, da emne mv. kan variere en del. Dog er det generelt en god tommelfingerregel, at holde den på mellem 20-40 minutter. Mange bruger podcast som en ekstra aktivitet mens de er på farten eller gør andre praktiske gøremål. Derfor er dette et passende tidsinterval at stile efter. Derudover er det også vigtigt at tænke på, alt efter hvor ”tungt” et emne det er, og at holde det forholdsvis kort, præcist, og let forståeligt.

4. minimer bagrundsstøjen

I podcast er det lyden, der er i centrum, og det er derfor meget vigtigt at tænke over, hvordan lytterne modtager din produktion. En måde at sikre den bedste kvalitet er ved at styre udefrakommende larm og fejl i optagelserne.

Sæt dig et rum, hvor du er alene og ikke kan høre kollegaer, børn eller kaffemaskinen i baggrunden. Derudover er det gavnligt at tænke på, om stolen knirker samt huske, at din telefon skal være på lydløs. Du kan også risikere, at der er meget rumklang der hvor på optager, hvilket du kan undgå ved at bruge et klæde til at lægge over dig og mikrofonen, mens du optager.

Ved at minimere eksterne lyde får man et produkt, der er nemmere for lytterne at koncentrere sig om.

5. brug det rigtige udstyr

En anden måde at minimere støj, og gøre lydkvaliteten bedre er, at bruge en go mikrofon og generelt det rigtige udstyr. 

Som ansat på AAU har du mulighed for at få hjælp og låne udstyr eller faciliteter til produktion af f.eks. video og podcast. En af mulighederne er, at låne en kuffert med alt det tekniske udstyr, som du får brug for. Udstyret kommer i en rullekuffert, også kaldet en trolley, som du kan tage den med dig.

For at låne udstyr kan du som ansat skrive til vbn@aub.aau.dk og aftale nærmere.

6. lav en prøveoptagelse

Lav en prøveoptagelse, hvor du lytter og vurderer, om lyden er fin, inden du går i gang og optager hele din podcast. På den måde kan du både tjekke om lyden er god, og om din disposition giver mening for lytteren.

7. udgiv nye poodcasts regelsmæssigt

Hvis du begynder at udgive podcast er det ikke nødvendigvis vigtigt hvor ofte du udgiver din podcast, men at du udgiver dem regelmæssigt. Derfor er det et godt tip at vælge en hverdag til at udgive din podcast f.eks. hver fredag, hver anden fredag, eller første fredag i måneden. Dette vil hjælpe dig med at få loyale lyttere som du kan fastholde. Tænkt derfor over en realistisk tidsplan i forhold til hvor ofte du vil kunne udgive, før du starter, da det er vigtigere at holde kadencen end at producere mange.