AAU logo

It Services

Adobe Connect på AAU

Hvad er Adobe Connect?

Adobe Connect (AC) er et e-læringsværktøj til onlinemøder og samarbejde. Er du studerende, underviser, forsker eller administrationsansat, kan du anvende Adobe Connect helt gratis til at etablere dine egne virtuelle møder og invitere deltagere. Der er ikke behov for ekstra brugeroprettelse, du få adgang til Adobe Connect med dine vanlige AAU kontooplysninger via https://c.deic.dk.

AC kan bruges på en computer med en internetbrowser eller på en mobil enhed med en app til iOS og Android. Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) (tidligere Forskningsnettet, deic.dk) hoster Adobe Connect for alle danske universiteter.

Vejledninger til Adobe Connect

  • +

    Adgang

    Login

    Alle med en AAU e-mail-adresse kan bruge Adobe Connect (AC). Når du logger på AC skal du bruge samme AAU-brugernavn og kode, som du bruger til at logge på din mail på mail.aau.dk.

    Link til Adobe Connect: c.deic.dk

    Log ud

    Hvis du trykker på log-ud knappen i Adobe Connect, er du logget ud systemet. Bemærk dog at du stadigvæk er logget ind i CAS. CAS er AAUs adgangskontrol (en Single Sign-on funktion for AAU-relaterede webapplikationer, som lader dig benytte flere forskellige AAU-systemer ved blot at logge ind én enkelt gang).

    Derfor anbefaler vi, at du benytter følgende link til at logge ud fra AAUs adgangskontrol. Dette er især anbefalet, hvis du ikke benytter din egen computer.

    Log ud fra AAUs adgangskontrol: http://login.aau.dk/cas/logout

    Find mere information om AAU Single Sign-on her

  • +

    Adobe Connect og Moodle

    Det er muligt at tilgå et møderum i Adobe Connect fra Moodle, uden at logge på Adobe Connect.

    Man behøver altså ikke logge på Adobe Connect, hvis man allerede er logget på Moodle.

    På den måde kan man linke til både møderum, optagelser, videofiler etc i Connect, fra Moodle, uden at skulle logge på Adobe Connect.

    Man benytter denne streng, når man laver et link i Moodle:

    Er linket til møderum i Adobe Connect f.eks.:

    https://c.deic.dk/xxxxxxx

    … linker du i Moodle til:

    https://c.deic.dk/xxxxxxx?idp=aau.dk

    Single sign-on virker indtil videre kun for Fælles Moodle: moodle.aau.dk

  • +

    Lyd og video

    Mikrofon

    Du aktiverer din mikrofon ved at klikke på ikonet  i den øverste menubjælke. Du skal slukke mikrofonen, når du ikke bruger den for at undgå baggrundsstøj i gruppesamtaler. Du slukker mikrofonen ved at klikke på den.

    Kamera

    Du tænder kameraet ved at klikke på . Du ser nu et videobillede af dig selv. Klik på ”Start sharing” på billedet, så de andre deltagere også kan se videobilledet. Tryk på Pause (i nederste højre hjørne af billedet), hvis du vil have, at de andre deltagere kun skal se et stillbillede af dig (i modsætning til live video). Klik på kameraikonet eller på ”Stop My Webcam” for at slukke for kameraet.

    Test mikrofon og lyd

    1. Åbn dit møderum
    2. Klik på ”Meeting” og vælg ”Audio Setup Wizard”
    3. Test de forskellige indstillinger og tryk herefter ”Finish”
  • +

    Scenarier

    Moodle er et system, som mange på Aalborg Universitet (AAU) er bekendt med i forhold til læring og undervisning. Men der er også et andet tilbud, som kan støtte PBL-aktiviteter, en hjørnesten på AAU: Adobe Connect. Med Adobe Connect kan deltagerne samarbejde og møde, selv når de geografisk er placeret forskellige steder i verden.

    Hvordan kan Adobe Connect støtte aktiviteter på AAU?

    Adobe Connect kan understøtte en række aktiviteter på AAU - eksempelvis PBL-aktiviteter, men også andre scenarier hvis deltagerne skal mødes online til fx samarbejde og eller diskussion. Baseret på vores erfaring med at støtte brugerne i deres arbejde, og via en nylig gennemført brugerundersøgelse, har vi identificeret en række scenarier for studerende, undervisere og andre ansatte til at støtte deres aktiviteter online ved hjælp af Adobe Connect. De førte scenarier er opsummeret nedenfor og er uddybet i fire artikler.

    Aktiviteter (studerende) Aktiviteter (undervisere) Aktiviteter (andre)
    Gruppearbejde Undervisningsaktiviteter, workshop, diskussioner; videooptagelse Møde med interne og eksterne partnere
    Vejledermøder Vejledning af studerende IT-introduktioner (eksempelvis Moodle-introduktioner via AC)
    Møde med samarbejdspartnere

    Mundtlig Eksamination

     

     

It Services

Anvendelsesområder for Adobe Connect

  • Samarbejde i mindre grupper
  • Ideudvikling og beslutninger
  • Fælles dokumentbearbejdning og web-gennemgang
  • Diskussionsfora og gruppearbejde
  • Vejledning af studerende
  • Præsentationer til større grupper med respons fra tilhører
  • Videobeskeder (v.h.a. optagefunktion)
  • Videomanualer (v.h.a. optagefunktion) etc.

Adobe Connect er nemt at anvende, og du kommer hurtigt i gang. Du behøver kun en almindelig bredbåndsforbindelse. For at sikre en god kvalitet i mødet, har du brug for et headset eller speaker phones, samt et webkamera

Adobe Connect kan anvendes på mange forskellige platforme - både Windows-, Mac OS X- og Linux-brugere kan få direkte adgang til et møde, såfremt at minimum Flash 8.0 plug-in eller nyere er installeret.

Support

Den primære support for Adobe Connect ligger hos deic.dk.