AAU logo

Søgemaskineoptimering (SEO) på AAU

Bliv synlig i søgeresultaterne

SEO står for Search Engine Optimization - søgemaskineoptimering på dansk - og omhandler kort fortalt hvordan websites optimeres til søgemaskiner. Når du søgemaskineoptimerer dit site, påvirker du dit websites synlighed i søgemaskinerne. Og når dit website er synligt i søgeresultaterne, får du potentielt flere besøgende. 

SEO kan ikke foretages en gang for alle. Det er en vedvarende proces, som skal tænkes ind i dit generelle webarbejde. I det følgende kan du læse mere om, hvordan du kan arbejde med SEO på dit InfoGlue-site.

Gode råd til basal søgemaskineoptimering

Søgemaskinernes algoritmer afgør hvordan dit website rangeres i søgeresultaterne. Disse algoritmer ændres dog ofte, og SEO er dermed et stort og komplekst felt, der altid er i bevægelse. Der er dog en række grundlæggende SEO-elementer, som kan gøre en stor forskel for din rangering:

1) Skriv unikke og præcise sidetitler

Når du opretter nye sider, skal du tænke over navngivningen. Navnet på siden skal afspejle indholdet, så det er nemt at danne sig et præcist indtryk af, hvad siden indeholder. 

Vejledning til sidetitler (headline)

2) Brug Description-feltet

"Description" er den tekst, der ses under titlen i et søgeresultet. Med description giver du brugerne mulighed for at tage et kvalificeret valg, når de skal vælge mellem sites, der kommer frem i deres søgning. 

Vejledning til description

3) Lav pæne URL'ER 

Før du publicerer nye sider, er det vigtigt at du sørger for at dine URL's er navngivet korrekt. Forkert navngivning resulterer i lange, grimme URL'ER.

Vejledning til pæne URL's


4) Sørg for at sitet er nemt at navigere på

God navigation hjælper både søgemaskiner og brugere med at scanne dit sites indhold. Det er derfor vigtigt at navigationen på dit site er gennemtænkt og konsekvent.

Vejledning til god navigation

5) Skriv godt og relevant indhold

I webtekster skal dine hovedbudskaber præsenteres effektivt og hurtigt - ellers mister du nemt brugerens opmærksomhed. 

Vejledning til indhold

 

6) Skriv gode og beskrivende linktekster

Tænk over, hvordan du navngiver dine links. Gode linktekster resulterer i nemmere navigation og dermed bedre søgemaskineoptimering.

Vejledning til links

7) Lav ALT-tekster til dine billeder

Søgemaskinerne kan ikke se, hvad der er på dine billeder. Det kan du fortælle dem med ALT-tekster.

Vejledning til billeder og ALT-tekster

8) Brug headings korrekt

Sørg for at inddele din brødtekst i relevante og sigende overskrifter. Det er ligeledes vigtigt, at du bruger overskriftsniveauerne korrekt.

Vejledning til overskrifter (headings)

9) HUSK at medtage dit brand og Målgruppe

For at søgerne kan fremsøge dit indhold er det relevant at kombinere søgeord med jeres lokale brand fx forskningsgruppe, institut, enhed eller AAU fx "Medarbejdere på Institut for XX". Derudover er det godt at medtage målgruppen, så de hurtigt kan afkode, om indholdet er rettet mod dem fx "Barsel for studerende". Dette kan gøre i overskrifter, title og description.