For at holde din computer sikker og minimere risikoen for misbrug og fejl er det nødvendigt med opdateringer.
I ITS forsøger vi at holde alle AAU-maskiner opdateret både for at højne sikkerheden, men også for at give brugerne adgang til nye funktioner i de programmer, som I benytter.
I praksis betyder det, at ITS igangsætter systemopdateringer kort tid efter, de er frigivet af Microsoft og Apple. Normalt inden for 48 timer. Det kan du læse mere om under overskriften ”System-/operativsystem-opdateringer”
ITS igangsætter også programopdateringer for øvrige programmer installeret via computerens ”Software Center”.
ITS anbefaler, at du installerer tilgængelige opdateringer i Software Center, så snart de er tilgængelige. Hvis du glemmer det, bliver opdateringen installeret automatisk.
På denne side kan du læse mere om, hvordan vi gør det, og hvordan det opleves hos dig. Husk at du altid kan kontakte ITS Support på 9940 2020 eller support@its.aau.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om opdateringer.