Spring til indhold.

Nyhed

Intranet og lille nytårspakke

Lagt online: 03.01.2025

Godt nytår! Vi skylder jer en opdatering på intranet. Derudover er det blevet muligt at indsætte en tab bar med relaterede nyheder eller arrangementer i bunden af en nyhed. Du kan også nu linke til både header title og en lukket accordion. Derudover er der rettet nogle fejl på search og det nye galleridesign.

Nyhed

Intranet og lille nytårspakke

Lagt online: 03.01.2025

Godt nytår! Vi skylder jer en opdatering på intranet. Derudover er det blevet muligt at indsætte en tab bar med relaterede nyheder eller arrangementer i bunden af en nyhed. Du kan også nu linke til både header title og en lukket accordion. Derudover er der rettet nogle fejl på search og det nye galleridesign.

Opdatering på intranet

  1. 1

    Afdelingsintranet og ekstranet

    AAU Kommunikation er med rådgivning fra UX-teamet i gang med at lave en plan for, hvordan vores afdelingers medarbejderintranet fremover skal opbygges, så der bliver mere ensretning på tværs. Derudover har især fællesservice ekstranetsider med oplysninger, der ikke er målrettet egen afdeling. Nogle sider af disse sider er allerede flyttet, og andre er på vej. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvilken kategori dine intranetsider hører til.

  2. 2

    Kendetegn ved intranetsider

    I menuen er en intranetside karakteriseret ved, at der er en hængelås ud for menupunktet. Hvis en medarbejder eller studerende allerede er logget ind, vil de blot kunne klikke sig ind på siden, hvis ikke bliver de mødt af en loginskærm. Herefter vil hængelåsen i menuen være åben.

  3. 3

    Opbygning af intranetsider

    Intranetsider opbygges som almindelige content-sider. Du kan bruge næsten alle vores eksisterende moduler på intranet-sider, så der er stor frihed i forhold til opbygning.

  4. 4

    Publicering af intranetsider

     Når intranetsider skal publiceres, så skal vi kontaktes. Vi skal vide, hvem der skal kunne få adgang til sitet. Vi kan fx give adgang til alle medarbejdere (uden D-VIP og D-TAP), D-VIP, D-TAP og alle studerende.

Intranet-beskyttelsesniveauer

Beskyt et helt site

Hvis det giver mening, er det muligt at beskytte et helt site. Dette var den eneste mulighed i InfoGlue, men med de mange muligheder i Umbraco, vil et af de andre beskyttelsesniveauer ofte give bedre mening.

Filbeskyttelse er endnu ikke muligt, men vi har en midlertidig løsning til dette.

Beskyt et (under)menupunkt

Det er muligt at beskytte (under)menupunkter på alle niveauer i strukturen. Beskyttelsen vil nedarves til alle underliggende sider. Det er på denne måde muligt at have beskyttelse på enkeltsider (uden underliggende sider) eller på et helt menupunkt med en fuld undermenustruktur.

Filbeskyttelse er endnu ikke muligt, men vi har en midlertidig løsning til dette.

Beskyt en side

Det er muligt at beskytte en side, som end ikke fremgår af menuen. Det kan fx være en side, som blot skal linkes til i en liste eller et modul.

Filbeskyttelse er endnu ikke muligt, men vi har en midlertidig løsning til dette.

Beskyt fil

Hvis din side ikke er hemmelig, men der linkes til hemmelige filer fra den, har vi lige nu en midlertidig løsning til dette, og fremover vil dette kunne håndteres direkte i Umbraco.

Modulrettelser

  1. 1

    Relaterede nyheder og arrangementer

    Det har været et stort ønske fra AAU Kommunikation at kunne vise en liste med relaterede nyheder og arrangementer nederst på en nyhed eller et arrangement. Problemet var, at nyheden eller arrangementet, som du oprettede oftest vil blive vist som det første på listen. Fra nu af, når du indsætter en tab bar med nyheds- eller arrangementstab på en nyhed eller et arrangement, så vil den nyhed eller arrangement, som du indsætter den på ikke blive vist på listen. Du kan vælge at vise relaterede på baggrund af kategori(er) eller rodmappe(r).

    For eksempel se nederst i denne nyhed, hvor jeg forhen ville indsætte en linkliste, men nu bruger den nye mulighed. Hvis man ønsker flere relaterede lister, så kan man blot lave to tabs med relaterede nyheder fx Relaterede nyheder fra Institut for XX og Relaterede nyheder om Bæredygtighed.

  2. 2

    Link til headings og lukkede accordions

    I kan nu linke til Header title og lukkede accordions på sider. Det er lidt kringlet at gøre, fordi url'en ikke skiftet i browseren. Du skal derfor selv skabe URL'en således: URL'en på den side, som du skal linke til efterfulgt af havelåge/hasttag og til sidst den overskrift, som du vil linke til, mellemrum indsættes som bindestreger. Eksempel på denne side: https://www.its.aau.dk/intranet-og-lille-nytarspakke-n125934#Intranet-beskyttelsesniveauer

    Funktionen virker ikke i preview

    Kom endelig til Åbent Kontor, hvis du har brug for en indføring.

  3. 3

    Nye felter på uddannelsesentiteter

    Så vi fremover kan bruge informationerne på vores hjemmeside og i vores apps, har vi nu tilføjet nye felter til vores uddannelser. Det er fx adgangskrav, seneste adgangskvotient og seneste antal uddannelsespladser.

  4. 4

    Fejl på sider med nye galleri på tablet

    På tablet gav det nye galleriudseende alle sidens øvrige moduler ekstra margin i den ene side. Det er nu fikset.

  5. 5

    Fejl på Search

    Efter et par søgninger på mailadresser på vores interne søgemaskine, så promptede den dig til at bevise, at du ikke er en robot, men det var ikke muligt. Det er det nu. 

Umbraco-opdatering

Vores nuværende CMS er i Umbraco 8, men vi knokler sammen med leverandøren på at opgradere til Umbraco 13. Vi tester derfor alle moduler og alt funktionalitet. Det går rigtig godt. Vi har fundet fejl, men også løsninger på de fleste. Så vi er meget positive.

Det lyder voldsomt at gå fra version 8 til 13, men hvis du frygter et helt nyt interface, så brug endelig ikke mere tid på det. Næsten alt ligner sig selv for dig som redaktør, så du udover en lidt anden login-skærm, vil de fleste end ikke bemærke skiftet. De store ændringer sker under motorhjelmen.

Når vi skal skiftet til den nye version, er der brug for et inddateringsstop. Umbraco vil derfor blive lukket for jer som redaktører, og så laver vi skiftet, tester en del, og så åbner vi op igen. Hvis noget driller for meget, så kan vi skifte tilbage til den gamle version. Vi informerer mere om dette, når vi nærmer os.

I samme omgang opdaterer vi alle vores rammeværktøjer (for nørderne: Node, Next.js og Storybook). Vi har også i denne forbindelse testet alle moduler og øvrig funktionalitet. Vi har fundet virkelig få fejl, så her er vi meget optimistiske.