Spring til indhold
ForsideOm AAU IT services

BRUGERTILFREDSHEDS-UNDERSØGELSER I ITS

ITS udarbejder årligt en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor ansatte og studerende inviteres til at give deres vurdering af de it-services, ITS udbyder på AAU.

Brugertilfredshedsundersøgelsen foretages typisk i efteråret og giver ITS nogle indikatorer på mulige indsatsområder, vi med fordel kan have fokus på i det kommende år i bestræbelsen på at levere services, der skaber tilfredse brugere.

ITS har de seneste to år foretaget brugertilfredshedsundersøgelser ud fra samme metode blot med små justeringer, og det er således muligt at sammenligne respondenternes svar fra 2017 og 2018. Det giver os tillige en mulighed for at følge op på, om indsatser på baggrund af 2017 har givet den ønskede effekt.

Du kan læse mere om den metodiske tilgang, respondenternes baggrund og ikke mindst om fordelingen af svar i resultatrapporterne for brugertilfredshedsundersøgelserne herunder.