AAU logo

Arrangementslister

HVAD ER EN ARRANGEMENTSLISTE?

En arrangementsliste er en komponent i InfoGlue, som viser en oversigt over kommende arrangementer. Alle arrangementer skal være tilknyttet en arrangementsliste, før de kan vises på et website. Arrangementslister skal have en visningsside tilknyttet - visningssiden er den side, der bruges til at vise et arrangement, når man har klikket på det i arrangementslisten.

  • +

    Opret arrangementsliste

    Når du har oprettet et eller flere arrangementer i en mappe, skal denne mappe tilknyttes en arrangementsliste. Nedenstående vejledning guider dig igennem hele opsætningen af en arrangementsliste. Vær opmærksom på, at der sagtens kan tilknyttes mere end en mappe til en arrangementsliste.

    Trin 1: Indsæt arrangementsliste

    Som det første skal arrangementslisten indsættes på en side. Hvis en ny side skal oprettes til formålet, kan du følge vores vejledning til oprettelse af sider/menupunkter.

    1. Stå i fanebladet "Structure"
       
    2. Klik på den side i sidetræet, som arrangementslisten skal indsættes på
       
    3. Du skal nu tilføje en arrangementslistekomponent. Højreklik på teksten "Add component here" det sted på siden, hvor du ønsker at oprette komponenten. 
       
    4. Klik på 'Add Component'. 
       
    5. Vælg "Event list" i det nye vindue, der åbnes. Du har nu tilføjet arrangementslistekomponenten. Klik "Save & Exit" og fortsæt til trin 2 for at oprette en visningsside til arrangementslisten

    Trin 2: Opret visningsside

    1. Stå i fanebladet "Structure"
       
    2. Højreklik på den side i sidetræet, hvorpå du netop har oprettet arrangementslistekomponenten
       
    3. Klik på "Create"
       
    4. Vinduet "Create subpage to" åbner. Navngiv siden i feltet "Name" (kald den eksempelvis "Arrangementer på enhed XXX)
       
    5. Vælg det template, der hedder ”Lister: Arrangementsvisning”
       
    6. Afslut ved at klikke "Create"
       
    7. Du har nu oprettet en visningsside til arrangementslisten. Fortsæt til trin 3 for at tilknytte visningssiden til arrangementskomponenten

    Trin 3: Tilknyt visningssiden

    1. Højreklik på arrangementslistekomponenten, som du oprettede i trin 1
       
    2. Klik på "Properties"
       
    3. Klik på "Undefined" ud for teksten "Event Page", som vist nedenfor:


       
    4. Et nyt vindue åbner. Find og klik på den visningsside, som du oprettede i forrige trin og klik på "Use marked" og fortsæt til trin 4

    Trin 4: Tilknyt arrangementsmappen

    Du skal nu tilknytte den mappe, hvori du har oprettet dine arrangementer.

    1. Klik på "Undefined" ud for teksten "Event Folder"
       
    2. Et nyt vindue åbner. Find og klik på den mappe, som du har gemt dine arrangementer i
       
    3. Klik på "Add" og herefter på "Save". Arrangementslisten er nu opsat

    Trin 5: Øvrige indstillinger under arrangementslistens "properties"

    • Ud for "Headline" kan du angive en overskrift
       
    • Ud for "Maximum number of items on list" kan du med et tal angive, hvor mange arrangementer listen skal vise

    • Ud for "Maximum number of items on expandable list" kan du med et tal angive, hvor mange arrangementer listen skal vise, når brugeren klikker på "Se flere"

    • Ud for "Images" kan du vælge om der i arrangementslisten skal vises billeder eller ej
       
    • Ud for "Leadin" kan du vælge om der i arrangementslisten skal vises Leadin-tekst eller ej
       
    • Ud for "Colour" kan du vælge om komponentet skal være "White" (hvid) eller "Coloured" (farvet)