AAU logo

Nyheder

HVAD ER EN NYHED?

Nyheder er af indholdstypen "artikel" - oprettelsesproceduren er derfor den samme. Nyhedsartikler adskiller sig fra almindelige artikler ved den måde, de indsættes på et website - nyhedsartikler skal nemlig altid vises i nyhedslister.

Hvad er en nyhedsliste?

En nyhedsliste er en komponent, som viser en oversigt over de seneste nyheder. Alle nyhedsartikler skal være tilknyttet en nyhedsliste, før de kan vises på et website. Nyhedslister skal have en visningsside tilknyttet - visningssiden er den side, der bruges til at vise en nyhed, når man har klikket på den i nyhedslisten.

  • +

    Opret nyhed

    Vejledningen her forudsætter, at der allerede er oprettet en nyhedsmappe, som du kan gemme nyheden i. Hvis en ny mappe skal oprettes til formålet, kan du følge vores vejledning til oprettelse af mapper.

    1. Klik på fanebladet "Content"
       
    2. Højreklik på navnet på den mappe, som du ønsker at oprette en nyhedsartikel i. Vælg "Create"
       
    3. Giv nyheden et godt og sigende navn i feltet "Name" og klik "Save".
       
    4. Skriv nyhedens titel i felterne "Title" og "Navigation Title"
       
    5. I feltet "Lead in text" skrives nyhedsartiklens manchet - det kan eksempelvis være en kort tekst, som resumerer hovedpointerne af indholdet
       
    6. I feltet "Full text" skrives nyhedsartiklens brødtekst. Husk at inddele teksten i underoverskrifter og indsæt eventuelt relevante billeder og links
       
    7. Klik på "Save" og husk at publicere nyheden