AAU logo

It Services

Windows på Mac

Installer og kør Windows-programmer på din Mac

Her på siden kan du læse om 3 forskellige løsinger, hvis du har behov for at køre et program, der kun er udviklet til Windows: Fjernskrivebord fra Mac til Windows, Bootcamp og VMware Fusion til Mac.

Vejledninger til Windows på Mac

  • +

    1: Om dine muligheder

    Hvis du har behov for at installere et program på din Mac, der kun er udviklet til Windows, er der disse 3 muligheder:

    • Fjernskrivebord fra Mac til Windows
    • Bootcamp (kun for studerende)
    • VMware Fusion til Mac

    Fjernskrivebord fra Mac til Windows

    Hvis du arbejder på en MacBook eller iMac og har behov for at tilgå de administrative programmer som Aalborg Universitet bruger, der kun kan køre i et windowsmiljø, skal du have installeret Microsoft Remote Desktop og hente et link til Windows fjernskrivebordet. Læs vejledningen i listen herunder.

    Bootcamp

    Bemærk: BOOTCAMP er af sikkerhedshensyn ikke tilladt at bruge som ansat på AAU ejede maskiner. Nedenstående er derfor udelukkende henvendt til studerende. Ansatte henvises til de to øvrige muligheder. 

    Når du bruger BOOTCAMP vælger du under opstarten om din Mac skal starte MacOS eller Windows10.

    På denne måde får hvert system fuld gavn af computerens ressourcer uden at skulle dele dem med det andet system.

    Bootcamp anbefales, når din Macbook kun har 4 Gb ram.

    Følgende modeller understøtter Windows10 via Bootcamp:

    • MacBook Pro (2012 og nyere)
    • MacBook Air (2012 og nyere) 
    • MacBook (2015 og nyere).

    Du skal mindst have 50 Gb ledig plads på din harddisk.

    Læs om installationen i listen herunder.

    VMware Fusion til Mac

    VMware Fusion er et program, som installerer en virtuell maskine under din MacOS, hvilket betyder at du kører MacOS og Windows 10 samtidig. Det betyder at MacOS og Windows 10 skal deles om de ressourcer som Macbook'en har.

    Det anbefales at din Macbook har mindst 8GB RAM.

    Læs om installationen i listen herunder.
     

  • +

    1.1: Fjernskrivebord fra Mac til Windows

    Hvis du arbejder på en MacBook eller iMac og har behov for at tilgå de administrative programmer som Aalborg Universitet bruger, der kun kan køre i et windowsmiljø, kan du følge nedenstående guide.

    • Åbn "App Store", find "Microsoft Remote Desktop", og hent og installer programmet


       
    • Åbn en browser og gå til hjemmesiden ”https://rd2.aau.dk


       
    • Skriv dit AAU-brugernavn i feltet ”Domain\username:” og dit password i feltet ”Password:”
       
    • Klik på knappen ”Sign in


       
    • Klik på ikonet ”Administrativ-Remote


       
    • I din mappe Overførsler/Download finder du nu filen ”cpub-Administrativ-Re-Administrativ-Re-CmsRdsh.rdp”
       
    • Dobbeltklik på filen for at åbne den


       
    • Skriv dit AAU-brugernavn i feltet ”User name:” og dit password i feltet ”Password:”
       
    • Klik på knappen ”OK


       
    • Drive: Her kan du vælge at dele en mappe på din Macbook/iMac med fjernskrivebordet
    • Clipboard: Her vælger du om du vil dele ”kopier/Sæt ind” funktionen med fjernskrivebordet
    • Printers: Her vælger du om du vil dele printerne på din Macbook/iMac med fjernskrivebordet

    Når du har foretaget dine valg kan du klikke på knappen ”Connect” og du bliver logget på fjernskrivebordet.

     

    Næste gang du skal på fjernskriverbordet

    • Du finder programmet ”Microsoft Remote Desktop” under ”Programmer/Applications” og dobbeltklikker på ikonet for at åbne programmet

    • ”Microsoft Remote Desktop” kan huske de fjernskriveborde du har været tilsluttet før
       
    • Dobbeltklik på ”RDCB16.AAU.DK” og fjernskrivebordet åbner igen

  • +

    1.2: Bootcamp (kun studerende)

    Bemærk: BOOTCAMP er af sikkerhedshensyn ikke tilladt at bruge som ansat på AAU ejede maskiner. Nedenstående er derfor udelukkende henvendt til studerende. Ansatte henvises til de to øvrige muligheder. 

     

    Denne guide viser, hvordan du bruger Bootcamp til at installere windows 10 på en Mac med MacOS 10.12 (Sierra). Alternativt kan du finde Apple's guide til Bootcamp her: https://support.apple.com/da-dk/boot-camp

    Du skal bruge et windows 10 ISO image, som du skal have klar inden du starter Boot Camp Assistent.

    Som ansat er BOOTCAMP af sikkerhedshensyn ikke tilladt.

    Som studerende kan du hente en gratis version af windows 10 (Education) her:

    http://www.ekstranet.its.aau.dk/software/vmware/download-vmware/

    • Du finder Boot Camp Assistent under Applications/Utilities
       
    • Klik på knappen Continue


       
    • Under "ISO image" finder du placeringen, hvor du har gemt ISO image med Windows 10
       
    • Vælg hvor meget diskplads du vil bruge for din windows-installation. Her er det vigtigt du ikke får valgt for lidt plads, da det ikke senere er muligt at udvide diskpladsen. Windows 10 alene skal bruge 20GB.
       
    • Klik på knappen Install


       
    • Den "almindelige" Windows installation vil starte op
       
    • Klik på knappen Next


       
    • Accepterer vilkårene og klik på knappen Install


       
    • Vent til at Bootcamp er installeret




       
    • Klik på knappen Finish og din Mac vil genstarte
       
    • Når installation er færdig, vil der nederst i venstre hjørne være et ikon, som du kan klikke på og få flere valgmuligheder

    Efter du har installeret Bootcamp vil din Mac automatisk starte op i det sidst brugte styresystem.

    Er du i Windows og ønsker at starte op i macOS kan du vælge punktet "Start igen i macOS…" ved at klikke på ikonet som vist på ovenstående billede.

    Er du i macOS og ønsker at starte op i Windows vælger du "Startup Disk" under "System Preference". Her markerer du "BOOTCAMP Windows" og klikker på knappen Restart

    Du kan også holdeALT- tasten nede, når du tænder for din Mac. Det giver dig mulighed for at vælge, om du vil starte i macOS eller Windows.

     

  • +

    1.3: Installation af VMware Fusion

    VMware kan hentes på linket her: http://www.ekstranet.its.aau.dk/software/vmware/download-vmware/

    • Find den downloadede fil VMware-Fusion-(versionsnummer).dmg og dobbeltklik på den
       
    • Dobbeltklik på VMware Fusion


       
    • Klik 'Open' for at acceptere, at VMWare Fusion installeres


       
    • Angiv password til mac'en for at tillade, at VMware Fusion installeres


       
    • Klik på knappen ”Agree
       
    • Indtast serienummer fra din bestilling af VMware Fusion, klik på knappen ”Continue” og godkend at VMware laver ændringer på din Mac




       
    • Klik på knappen ”Done” og VMware Fusion er klar til installation af windows

     

    Installation af Windows 10 i VMware Fusion

    Som ansat skal du henvende dig til en servicedesk for at få installeret Windows i VMware Fusion.

    Som studerende kan du hente en gratis version af windows 10 her:

    http://www.ekstranet.its.aau.dk/software/vmware/download-vmware/

    Følg nedenstående guide for at få Windows 10 installeret i VMware Fusion

    • Åben VMware Fusion under Programmer


       
    • Træk og slip den downloadede Windows 10 ISO fil ind på ”Install from disc or image
       
    • Klik på knappen Continue


       
    • Vælg ”Use Easy Install” og klik på knappen Continue


       
    • Vælg ”Enter Product Key” og indtast den nøgle du fik, da du downloadede Windows 10


       
    • Vælg “More isolated” og klik på Continue

    Installation af Windows 10 starter nu. Når det er færdigt med at installere, vil du kunne køre Windows programmer på din Mac.

     

It Services
Min Mac