Bachelor
Samfundsfag

Derfor skal du læse uddannelsen
- Du lærer om national og international politik, økonomi og sociologi
- Du får en tværfaglig profil, fordi du kombinerer samfundsfag med et sidefag
- Du kan blive gymnasielærer men kan også varetage andre samfundsvidenskabelige jobs
Aalborg
3-årig uddannelseDansk
Bachelor
Samfundsfag

Derfor skal du læse uddannelsen
- Du lærer om national og international politik, økonomi og sociologi
- Du får en tværfaglig profil, fordi du kombinerer samfundsfag med et sidefag
- Du kan blive gymnasielærer men kan også varetage andre samfundsvidenskabelige jobs
Aalborg
3-årig uddannelseDansk
Interesserer du dig for det, der sker i samfundet – for økonomiske, sociale, politiske og internationale forhold, for helheden og for nuancerne? Så er Samfundsfag måske en uddannelse for dig.
Bred indsigt i samfundet
Samfundsfag giver dig et bredt indblik i samfundsvidenskabernes forskellige områder og problemstillinger. Du lærer om samfundets organisering og udvikling i dansk og international sammenhæng, ligesom du også får samfundsvidenskabelige kompetencer indenfor samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag og problemområder. På uddannelsen får du således et solidt kendskab til det demokratiske og moderne samfund samt de økonomiske og internationale strømninger, der har påvirket det. Ligeledes vil uddannelsen gøre dig i stand til at anvende centrale begreber, teorier og metoder til forståelse og analyse af konkrete samfundsmæssige problemstillinger.
Samfundsfag skal kombineres med et andet fag og kan læses som en del af en gymnasielæreruddannelse, hvor Samfundsfag kombineres med et andet fag fra gymnasieskolens fagrække. Samfundsfag kan enten læses som centralt fag (hovedfag) eller sidefag. Et sidefag er det andet fag, som du efter endt uddannelse vil have undervisningskompetence i, men du vil ikke have samme mængde undervisning på dit sidefag, som du har på dit centrale fag. Som dit sidefag kan du vælge mellem mange forskellige fag – fx dansk, historie, psykologi, idræt.
Her kan du læse mere om bachelordelen af Samfundsfag som centralt fag. Hvis du er interesseret i Samfundsfag som sidefag med et andet gymnasieskole fag som centralt fag, så klik her
Fagligt indhold
På Samfundsfag som centralt fag følger du de første to år de samme moduler som de studerende, der læser på bacheloruddannelsen i Politik og Administration. I starter på 1. semester sammen som et hold, selv om i er på to forskellige uddannelser, og I følges ad til og med 4. semester.
Semester oversigt
Optagelse og adgangskrav
Mere om adgangskrav
Kandidatmuligheder
Efter din bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag har du to muligheder for videre uddannelse:
Du kan vælge at fortsætte på det, der kaldes gymnasielærermodellen. Det vil sige, at du på kandidatniveau fortsætter med undervisning på dit sidefag og på Samfundsfag. De fleste vælger at fortsætte deres studier efter denne model, hvor du efter afsluttet kandidatuddannelse vil have undervisningskompetence på de danske ungdomsuddannelser i Samfundsfag og dit sidefag.
Du kan også vælge at søge ind på en anden toårig kandidatuddannelse på baggrund af din tofaglige bacheloruddannelse. På Aalborg Universitet findes der forskellige muligheder inden for blandt andet turisme, internationale studier, it-ledelse, socialt arbejde, erhvervsgeografi samt læring- og forandringsprocesser.
Du kan finde information om adgangskrav til en given kandidatuddannelse i studieordningen for den pågældende kandidatuddannelse.
Vil du være gymnasielærer?
Har du lyst til at arbejde med undervisning og formidling af viden på gymnasium, hf eller handelsskole? Så kig nærmere på Aalborg Universitets gymnasielæreruddannelser. Her har du mulighed for at sammensætte et studieforløb med 2 fag inden for den gymnasiale fagrække.
Dyrker du sport på eliteplan?
Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse, samtidig med at du stadigvæk kan udøve din sport på højt niveau. Nordjysk Elitesport hjælper dig med at koordinere dit studie og din sport ved at rådgive omkring din studieplanlægning. De kan hjælpe dig med at få lavet en personlig studieplan, og med at finde ud af de regler og dispensationer, som evt. skal til, for at du kan få en studieplan til at gå op.
Læs mere om Nordjysk Elitesport på www.nordjyskelitesport.dk
Praktik
Der er mulighed for studieophold på kandidatuddannelsen i Samfundsfag. Det kan foregå i Danmark eller i udlandet.
I forlængelse af kurset i Pædagogik og samfundsfagsdidaktik på kandidatuddannelsens 3. semester har du mulighed for at komme i en minipraktik af 1-2 ugers varighed inden for gymnasie/hf-området.
Det er desuden muligt at komme i 1-2 ugers gymnasiepraktik som underviser på en gymnasieskole eller et VUC-kursus.
Vil du på udlandsophold?
Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.
Job & Karriere
Størstedelen af de studerende, der læser Samfundsfag efter gymnasielærermodellen, ønsker efterfølgende at finde beskæftigelse indenfor undervisningsområdet – særligt indenfor de gymnasiale uddannelser. Ønsker du efterfølgende at undervise, skal du efter endt uddannelse søge et pædagogikum.
Et pædagogikum er en etårig pædagogisk overbygning på en universitetsuddannelse, der sammen med den faglige kompetence giver ret til at undervise i gymnasiet, på studenterkursus og hf-kursus. I en pædagogikumstilling bliver du ansat på gymnasier, studenter- eller hf-kurser, herunder voksenuddannelsescentre.
For nærmere information se eventuelt på www.gl.org (Gymnasieskolernes Lærerforening).
En uddannelse med Samfundsfag – enten som centralt fag eller som sidefag – kan dog også åbne mange andre døre. Eksempelvis giver en kombination med psykologi dig et solidt ståsted, hvis du fx ønsker at arbejde med personaleledelse eller med kriminelle, ligesom en kombination med engelsk kan åbne døre til arbejde med international politik eller i en international virksomhed.
Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever
Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrev