Spring til indhold.

Ny release

AAU Guide - Nyt design og AI‑studievælger

Lagt online: 28.01.2026

AAU Guide har fået sin største opdatering til dato. Opdateringen introducerer et nyt visuelt udtryk, AI-studievælger og understøttelse af flere Umbraco moduler, så appen i højere grad afspejler indholdet på aau.dk. Samtidig er der lavet en række forbedringer, der gør det endnu lettere for uddannelsessøgende at udforske AAU’s uddannelsesmuligheder. Opdateringen er udviklet i samarbejde mellem AAU Kommunikation og ITS med fokus på en mere intuitiv og tidssvarende digital oplevelse.

Ny release

AAU Guide - Nyt design og AI‑studievælger

Lagt online: 28.01.2026

AAU Guide har fået sin største opdatering til dato. Opdateringen introducerer et nyt visuelt udtryk, AI-studievælger og understøttelse af flere Umbraco moduler, så appen i højere grad afspejler indholdet på aau.dk. Samtidig er der lavet en række forbedringer, der gør det endnu lettere for uddannelsessøgende at udforske AAU’s uddannelsesmuligheder. Opdateringen er udviklet i samarbejde mellem AAU Kommunikation og ITS med fokus på en mere intuitiv og tidssvarende digital oplevelse.

Hvad er AAU Guide?

AAU Guide er en app målrettet uddannelsessøgende, der overvejer en videregående uddannelse på Aalborg Universitet. Appen gør det lettere at finde, sammenligne og overskue information om AAU’s mange uddannelser direkte fra mobilen.

I AAU Guide kan brugerne nemt navigere i universitetets bachelor‑ og kandidatuddannelser. Ved hjælp af filtre kan man hurtigt finde de uddannelser, der matcher egne interesser og præferencer. Appen hjælper desuden med at holde styr på vigtige datoer og frister i forbindelse med studievalget.

AAU Guide app

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

AAU Guide app

Hvad er nyt i AAU Guide?

  1. 1

    Nyt design der giver bedre overblik

    AAU Guide har fået et nyt og moderne visuelt udtryk, der gør appen lettere at bruge og nemmere at finde rundt i. Farver, typografi og grafiske elementer er opdateret for at skabe et roligt og sammenhængende design, der giver bedre overblik og matcher den måde uddannelsessøgende i dag søger information på.

  2. 2

    AI-studievælgeren giver personlig hjælp til studievalget

    Med AI-studievælgeren får uddannelsessøgende en mere personlig måde at finde relevante uddannelser på AAU. Funktionen hjælper brugerne med at udforske uddannelsesmuligheder baseret på interesser, ønsket studieby og tanker om studieliv. I stedet for selv at skulle lede kan brugerne stille spørgsmål direkte i appen og få forslag, der matcher deres ønsker. Det gør studievalgsprocessen mere overskuelig og lettere at gå i gang med.

  3. 3

    Bedre overblik over AAU’s uddannelser

    AAU Guide gør det nemmere for uddannelsessøgende at gå på opdagelse i AAU’s mange uddannelser. Med søgning og filtrering kan brugerne hurtigt afgrænse udvalget og fokusere på de uddannelser, der matcher deres interesser. Appen er samtidig styrket med indhold fra uddannelsessiderne, så brugerne får et mere samlet billede af den enkelte uddannelse direkte i appen.

  4. 4

    Events samlet ét sted

    AAU Guide giver uddannelsessøgende et overblik over arrangementer på AAU. I appen kan brugerne finde information om events og aktiviteter, der er relevante i forbindelse med studievalget. Eventoversigten gør det muligt hurtigt at orientere sig i kommende arrangementer og åbne dem for mere information. 

  5. 5

    Opdateret Åbent Hus side

    Åbent Hus siden i AAU Guide er blevet opdateret, så alt indhold nu hentes direkte fra Umbraco. Det betyder, at information om Åbent Hus altid afspejler det indhold, der ligger på aau.dk, og at både program, beskrivelser og øvrigt indhold holdes opdateret ét sted. Derudover har Åbent Hus i København nu fået standplansvisning ligesom Åbent Hus i Aalborg.

  6. 6

    Studielivet samlet i appen

    AAU Guide giver uddannelsessøgende et samlet indblik i studielivet på Aalborg Universitet. Indholdet giver et billede af hverdagen som studerende og af det studiemiljø, man kan blive en del af.

  7. 7

    Vigtige datoer samlet ét sted

    AAU Guide giver uddannelsessøgende et overblik over vigtige datoer og frister i forbindelse med studievalget. Datoerne vises med korte beskrivelser og er organiseret, og brugerne har mulighed for at gemme dem i deres egen kalender.

Hent AAU Guide

Du kan hente appen både gennem Google Play og App Store.

Hent AAU Guide

Du kan hente appen både gennem Google Play og App Store.

Download i App StoreDownload i Google Play